Forside | Regler | Praktisk | Kom i gang | Til læreren | Historie | Billedgalleri
2010
I den første europæiske CanSat-konurrence deltog fra Danmark teamet "2009x" fra Nørresundby Gymnasium, bestående af Agnete (teamleder), Julie (matematiker), Simon (programmør) og Steffen (tekniker). Med sig havde holdet lærerne Jan Kaae Pedersen og Line Vejrum Wæhrens. Det er uklart, om der forinden var blevet afholdt en egentlig dansk CanSat-konkurrence. Den europæiske konkurrence foregik på Andøya Space Center i Norge.
Kilder:
https://www.esa.int/SPECIALS/CanSat/SEMUSMCKP6G_0.html
https://www.electronic-supply.dk/article/view/49458/bygger_satellit_af_sodavandsdase
2011
Ikke afholdt.
2012
I den europæiske CanSat-konkurrence afholdt på Andøya Space Center i Norge deltog fra Danmark holdet Stella Nova Viking Red One (SNoVIR I) fra Haderslev Katedralskole. Det er uklart, om der blev afholdt en egentlig dansk CanSat-konkurrence.
Kilde: https://www.esa.int/Education/European_CanSat_competition_begins
2013
Team Obi-Wan Canobi fra Rønde Gymnasium deltog i den europæiske CanSat-konkurrence i Holland, hvor satellitterne blev opsendt med raket. Det er uklart, om der blev holdt en dansk konkurrence.
Kilde: https://www.esa.int/Education/CanSat/Students_prepare_for_2013_Cansat_competition
2014
I 2014 blev den europæiske CanSat-konkurrence afholdt på Andøya Space Center i Norge, uden dansk deltagelse.
2015
I den internationale CanSat-konkurrence i Portugal deltog fra Danmark SG Can Science fra Silkeborg Gymnasium. Satellitterne blev opsendt med raket, og holdet vandt tredjepræmien i "Advanced"-kategorien.
Kilder:
https://www.esa.int/Education/CanSat/Winners_of_the_2015_CanSat_European_Competition
https://www.esa.int/Education/CanSat/Winners_of_the_European_CanSat_2015_competition_finals
2016
Konkurrencen afholdtes i Kompedallejren, og missionerne blev opsendt med Naturvidenskabernes Hus' drone. Vinderholdet Schrödingers Kat fra Aalborg Katedralskole deltog i den europæiske CanSat-konkurrence, som blev afholdt i Portugal, hvor satellitterne blev opsendt med raket.
2017
Konkurrencen afholdtes i Kompedallejren, og missionerne blev opsendt med Naturvidenskabernes Hus' drone. Vinderholdet var Yes We CanSat fra Aarhus Tech, som gik videre til den europæiske konkurrence i Bremen, hvor satellitterne blev droppet i et 146 m højt droptårn.
2018
Konkurrencen afholdtes hos Science Talenter i Sorø, og missionerne blev opsendt med Naturvidenskabernes Hus' drone. Vinderholdet var AnaCAN Skywalker fra Rønde Gymnasium, som gik videre til den europæiske konkurrence på Azorerne, hvor satellitterne blev opsendt med raket.
2019
Konkurrencen afholdtes hos Science Talenter i Sorø, og missionerne blev opsendt med Naturvidenskabernes Hus' drone. Vinderholdet var Danish Cans fra TEKNISK GYMNASIUM, Skanderborg, og de gik videre til den europæiske konkurrence i Bologna, Italien, hvor satellitterne blev opsendt med raket.
2020
Aflyst pga. coronavirus-pandemien.
2021
Konkurrencen blev afholdt virtuelt – kun ét hold deltog, Team Oersted, fra Rønde Gymnasium. Holdet gik videre til den internationale konkurrence, som også blev afholdt virtuelt.
2022
Konkurrencen afholdtes hos Science Talenter i Sorø, og missionerne blev opsendt med drone.
Dette var det sidste år, opsendelserne skete med Naturvidenskabernes Hus' drone, da den
styrtede under konkurrencen, og ikke overlevede. Vinderholdet, CanDace fra Syddjurs Gymnasium, gik videre til den internationale konkurrence i Bologna i Italien, hvor satellitterne blev opsendt med raket.
Kilde: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/3-2022/satellit-paa-daase
| Holdnavn | Skole |
|---|---|
| Rødgrød med fløde | TEKNISK GYMNASIUM, Skanderborg |
| CanDace | Syddjurs Gymnasium |
| Team VK | Viborg Katedralskole |
2023
Konkurrencen afholdtes hos Science Talenter i Sorø, og missionerne blev opsendt med en stor industridrone, venligst udlånt af et københavns dronefirma. Vinderholdet, Clash of Cans fra Syddjurs Gymnasium, gik videre til den internationale konkurrence i Granada i Spanien, hvor satellitterne blev opsendt med raket.
Kilde: https://dinavis.dk/samfund/ECE15526430/kan-syddjurs-gymnasium-hjemtage-guldet-for-femte-gang/
| Holdnavn | Skole |
|---|---|
| Robotholdet | NEXT – Vibenshus Gymnasium |
| Clash of Cans | Syddjurs Gymnasium |
| KatSat | Aalborg Katedralskole |
2024
I 2024 blev CanSat-konkurrencen erstattet af et Space Symposium, som blev afholdt samtidigt hos Science Talenter i Sorø og på Aalborg Universitet. Den internationale konkurrence blev for første gang erstattet af eventet "Space Engineer for a Day", som blev afholdt på det europæiske rumteknologicenter ESTEC i Noordwijk, Holland.
2025
Konkurrencen afholdtes hos Science Talenter i Sorø, og missionerne blev opsendt med raket. Vinderholdt SplatSat fra Syddjurs Gymnasium gik videre til Space Engineer for a Day på ESTEC.
| Holdnavn | Skole |
|---|---|
| Flyvende DåseUdviklere |
H.C. Ørsted Gymnasiet, Ballerup HTX Roskilde Rysensteen Gymnasium |
| Ignis 2000 | Syddjurs Gymnasium |
| SplatSat | Syddjurs Gymnasium |
2026
Konkurrencen afholdtes hos Science Talenter i Sorø, og missionerne blev opsendt med raket. Vinderholdet Canstanje fra Aurehøj Gymnasium gik videre til Space Engineer for a Day på ESTEC.
| Holdnavn | Skole |
|---|---|
| Canstanje | Aurehøj Gymnasium |
| The Burning Duo | Pulsen Gymnasium |
| U for Orbital | Roskilde Gymnasium |
| Rumfiduserne | Syddjurs Gymnasium |
| TEAM Rocket | Syddjurs Gymnasium |
| Roleplaying Engineers | U/NORD Hillerød Teknisk Gymnasium |
Pris
Gratis
Målgruppe
Elever fra STX og HTX, 14−19 år
Vinderholdet
– går videre til Space Engineer for a Day på ESA-centeret ESTEC i Holland.
Gratis lærerkursus
Dato kommer senere
Spørgsmål?
Kontakt Steen Eiler Jørgensen, sej@astra.dk
Den danske CanSat-konkurrence arrangeres af ESERO Danmark.